[心得] 安徒生天使原文

看板MemoriesOff作者 (())時間16年前 (2008/06/09 02:55), 編輯推噓1(100)
留言1則, 1人參與, 最新討論串1/1
[丹麥文原文] http://www2.kb.dk/elib/lit//dan/andersen/eventyr.dsl/hcaev022.htm "Hver Gang et godt Barn døer, kommer der en Guds Engel ned til Jorden, tager det døde Barn paa sine Arme, breder de store hvide Vinger ud, flyver hen over alle de Steder, Barnet har holdt af, og plukker en heel Haandfuld Blomster, som de bringe op til Gud for der at blomstre endnu smukkere end paa Jorden. Den gode Gud trykker alle Blomsterne til sit Hjerte, men den Blomst, som er ham kjærest, giver han et Kys, og da faaer den Stemme og kan synge med i den store Lyksalighed!" See, alt dette fortalte en Guds Engel, idet den bar et dødt Barn bort til Himlen, og Barnet hørte ligesom i Drømme; og de foer hen over de Steder i Hjemmet, hvor den Lille havde leget, og de kom gjennem Haver med deilige Blomster. "Hvilke skulle vi nu tage med og plante i Himmelen?" spurgte Engelen. Og der stod et slankt, velsignet Rosentræ, men en ond Haand havde knækket Stammen, saa at alle Grenene, fulde af store, halvudsprungne Knopper, hang visne ned rundtenom. "Det stakkels Træ!" sagde Barnet, "tag det, at det kan komme til at blomstre deroppe hos Gud!" Og Engelen tog det, men kyssede Barnet derfor, og den Lille aabnede halvt sine Øine. De plukkede af de rige Pragtblomster, men toge ogsaa den foragtede Morgenfrue og den vilde Stedmoderblomst. "Nu have vi Blomster!" sagde Barnet, og Engelen nikkede, men de fløi endnu ikke op mod Gud. Det var Nat, det var ganske stille, de bleve i den store By, de svævede om i en af de snevreste Gader, hvor der laae hele Bunker Halm, Aske og Skrimmelskrammel, det havde været Flyttedag! der laae Stykker af Talerkener , Gipsstumper, Klude og gamle Hattepulle, Alt hvad der ikke saae godt ud. Og Engelen pegede i al den Forstyrrelse ned paa nogle Skaar af en Urtepotte, og paa en Klump Jord, der var faldet ud af denne og holdtes sammen ved Rødderne af en stor, vissen Markblomst, der slet ikke duede og derfor var kastet ud paa Gaden. "Den tage vi med!" sagde Engelen, "jeg skal fortælle Dig, medens vi flyve!" Og saa fløi de, og Engelen fortalte: "Dernede i den snevre Gade, i den lave Kjælder, boede en fattig, syg Dreng; fra ganske lille af havde han altid været sengeliggende; naar han var allermeest rask, kunde han paa Krykker gaae den lille Stue et Par Gange op og ned, det var det hele. Nogle Dage om Sommeren faldt Solstraalerne en halv Times Tid ind i Kjælder-Forstuen, og naar da den lille Dreng sad der og lod den varme Sol skinne paa sig, og saae det røde Blod gjennem sine fine Fingre, som han holdt op for Ansigtet, saa hed det: "ja i Dag har han været ude!" - Han kjendte Skoven i dens deilige Foraars-Grønne kun derved, at Naboens Søn bragte ham den første Bøgegreen, og den holdt han over sit Hoved, og drømte sig da at være under Bøgene, hvor Solen skinnede, og Fuglene sang. En Foraarsdag bragte Naboens Dreng ham ogsaa Markblomster, og mellem disse var, tilfældigviis en med Rod ved, og derfor blev den plantet i en Urtepotte og stillet hen i Vinduet tæt ved Sengen. Og Blomsten var plantet med en lykkelig Haand, den voxede, skjød nye Skud og bar hvert Aar sine Blomster; den blev den syge Drengs deiligste Urtegaard, hans lille Skat paa denne Jord; han vandede og passede den, og sørgede for, at den fik hver Solstraale, lige til den sidste, der gled ned over det lave Vindue; og Blomsten selv voxede ind i hans Drømme, thi for ham blomstrede den, udspredte sin Duft og glædede Øiet; mod den vendte han sig i Døden, da vor Herre kaldte ham. - Et Aar har han nu været hos Gud, et Aar har Blomsten staaet forglemt i Vinduet og er visnet, og derfor ved Flytningen kastet ud i Feieskarnet paa Gaden. Og det er den Blomst, den fattige , visne Blomst vi have taget med i Bouquetten, thi den Blomst har glædet mere, end den rigeste Blomst i en Dronnings Have!" "Men hvorfra veed Du alt dette!" spurgte Barnet, som Engelen bar op mod Himlen. "Jeg veed det!" sagde Engelen. "Jeg var jo selv den syge, lille Dreng, der gik paa Krykker! min Blomst kjender jeg nok!" Og Barnet aabnede ganske sine Øine og saae ind i Engelens deilige, glade Ansigt, og i samme Øieblik vare de i Guds Himmel, hvor der var Glæde og Lyksalighed. Og Gud trykkede det døde Barn til sit Hjerte, og da fik det Vinger, som den anden Engel og fløi Haand i Haand med ham; og Gud trykkede alle Blomsterne til sit Hjerte, men den fattige, visne Markblomst kyssede han og den fik Stemme og sang med alle Englene, der svævede om Gud, nogle ganske nær, andre uden om disse, i store Kredse, altid længer bort, i det Uendelige, men alle lige lykkelige. Og alle sang de, smaa og store, det gode, velsignede Barn, og den fattige Markblomst, der havde ligget vissen, henkastet i Feieskarnet, mellem Flyttedags-Skramleriet, i den snevre, mørke Gade. [英文版] http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/hersholt/TheAngel_e.html Every time a good child dies, an angel of God comes down to earth. He takes the child in his arms, spreads out his great white wings, and flies with it all over the places the child loved on earth. The angel plucks a large handful of flowers, and they carry it with them up to God, where the flowers bloom more brightly than they ever did on earth. And God presses all the flowers to His bosom, but the flower that He loves the best of all He kisses. And then that flower receives a voice, and can join in the glorious everlasting hymn of praise. You see, all this one of God's angels said as he was carrying a dead child to Heaven, and the child heard it as if in a dream. As they passed over the places where the child used to play, they came through gardens with lovely flowers. "Which flowers shall we take with us to plant in Heaven?" asked the angel. And there stood a slender beautiful rosebush. A wicked hand had broken the stem , and the branches with their large, half-opened blossoms hung down withering. "That poor bush!" cried the child. "Let's take it so that it may bloom again up there in God's garden." So the angel plucked it, then kissed the child for its tender thought, and the little child half opened his eyes. They took others of the rich flowers, and even some of the despised marigolds and wild pansies. "Now we have enough flowers," said the child, and the angel nodded. But they did not yet fly upward to God. It was night, and it was very quiet. They remained in the great city and hovered over one of the narrowest streets, which was cluttered with straw, ashes, and refuse of all kinds. It was just after moving day, and broken plates , rags, old hats, and bits of plaster, all things that didn't look so well, lay scattered in the street. In the rubbish the angel pointed to the pieces of a broken flowerpot and to a lump of earth which had fallen out of it. It was held together by the roots of a large withered field flower. No one could have had any more use for it, hence it had been thrown out in the street. "We shall take that with us," said the angel. "As we fly onward, I will tell you about it." And as they flew the angel told the story. "Down in that narrow alley, in a dark cellar, there once lived a poor sick boy who had been bedridden since childhood. The most he could ever do, when he was feeling his best, was hobble once or twice across the little room on crutches. For only a few days in midsummer the sunbeams could steal into his cellar for about half an hour or so. Then the little boy could warm himself and see the red blood in his thin, almost transparent fingers as he held them before his face. Then people would say, the boy has been out in the sunshine today. "All he knew of the forests in the fresh breath of spring was when the neighbor's son would bring him home the first beech branch. He would hold this up over his head, and pretend he was sitting in the beech woods where the sun was shining and the birds were singing. "One spring day the neighbor's boy brought him also some field flowers, and by chance one of them had a root to it! So it was planted in a flowerpot and placed in the window beside the little boy's bed. And tended by a loving hand, it grew, put out new shoots, and bore lovely flowers each year. It was a beautiful garden to the little sick boy-his one treasure on earth. He watered it and tended it and saw that it received every sunbeam, down to the very last that managed to struggle through the dingy cellar window. "The flower wove itself into his dreams; for him it flowered; it spread its fragrance, and cheered his eyes, and toward it he turned his face for a last look when his Heavenly Father called him. "He has been with God now for a year, and for a year the flower stood withered and forgotten in the window until on moving day it was thrown out on the rubbish heap in the street. That is the flower-the poor withered flower-we have added to our bouquet, for it has given more happiness than the richest flower in the Queen's garden." The child looked up at the angel who was carrying him. "But how do you know all this?" he asked. "I know it," said the angel, "because I myself was the sick little boy who hobbled on crutches. I know my own flower very well." Then the child opened his eyes wide and looked up into the angel's beautiful happy face, and at that moment they found themselves in God's Heaven where there was everlasting joy and happiness. And God pressed the child to His bosom , and he received glorious white wings like the angel's, so they flew together, hand in hand. Then God pressed all the flowers to His heart, but the poor withered field flower He kissed, and it received a voice and joined the choir of the angels who floated about God's throne. Some were near, some farther out in great circles that swept to infinity, but all were supremely happy. And they all sang, the great and the small, the good blessed child and the withered field flower that had lain so long in the rubbish heap in the dark narrow alley . [日文版] http://riru.nobody.jp/gallery/story2/theangel.htm 地の上で、いい子が一人死ぬたびに、神さまの天使はきっと大空から下って来て、死ん だ子を腕に抱き、大きな白い羽を広げて、子供がこれまで好いていた町をいくつか飛び こえて行く道々、両手いっぱいの花を摘んで行きます。その花を神さまのところへ持っ て行くと、地上に咲いていた時よりも、ずっと美しい花が咲くのです。神さまはその花 を一つ一つ胸にお抱きしめになって、中でも一番可愛らしい花にキスなさいます。する と花たちは声が出て来て、それは嬉しそうな歌を一緒に歌うのです。 そこである時、天使は死んだ子供を天国へ連れて行く途中、この話を残らず話して聞か せました。子供は夢見心地でうつらうつらと聞いていました。二人はやがて、これまで 子供が生れてから始終遊んでいた町の上を、ふわふわ飛んで行って、きれいな花の咲い ている花園の上を通りかかりました。そこで天使は、 「どの花を摘んで行って、植えようか」 といいました。 見るとそこに一本、すらりとした美しいバラの木がありました。けれど も誰か乱暴な真似をしたと見えて、開きかけたまま、大きくふくれた蕾が枝ごとどれも これも折れて、しおれていました。 それを見ると子供は、 「まぁ可哀相に、こんなふうになった花でも、神さまのお傍で咲くでしょうか」 といいました。そこで天使はその花を取って子供にキスしました。子供はうっとりとと 半分目を開けました。それから二人でたくさん、きれいな花を摘んで、人にいやしまれ ている金戔草や、野生の三色スミレまでも一緒にとりました。 「さぁ、これで花が出来上がりましたよ」 と、子供が嬉しそうに言いますと、天使も頷いて見せました。 でもまだ二人はなかなか神さまのところまで上がっては行きませんでした。もう夜にな って、どこもかしこもシンとしていました。二人は、やはり、大きな町の中で、藁くず や、灰や、いろいろなガラクタの積んである細い裏通りを飛び歩きました。ちょうど、 この日はその辺りにお引越しのある日でした。それで、皿小鉢だの、石膏細工のかけら だの、ぼろ切れだの、古帽子だの、さまざまなゴミがそこらにいっぱいに転がっていま した。そのゴミの中に、植木鉢のかけらと泥のかたまりのあるのを天使は指さしました 。この泥はもと植木鉢からこぼれ出したもので、大きな草花の根でコチコチに固まって いますが、花は枯れてしまっているので、往来へ放り出せれていたのでした。 「この花を持って行くことにしよう。理由はこれから飛んで行く途中に話してあげよう 」 と天使はいいました。そこで飛びながら、天使は子供にこういう話をして聞かせました 。 「あそこの狭い横丁の地下室に、一人の貧乏な子供が寝ていたんだ。その子は生まれて から始終病気で、床にばかり就いていて、よほど具合のいいときでも、松葉杖にすがっ て部屋の中をに二、三回行ったり来たりする位が関の山だった。夏のしばらくの間は、 この地下室へもせいぜい日に半時間位は日の光が差し込むことがあってね。そういう時 子供は起き上がって、暖かな日が身体に当たる様にしながら、痩せこけた指を顔の前に 持って来るんだ。そうして日に透かすと指の中の血が、ほんのり赤く透きとおって見え るのを眺めては、 『あぁ、今日は血の気がある』 って言っていたんだ。 春先の緑色に萌える森なんて云うものは、お隣の子がブナの枝を一本くれたので、それ で初めて想像がついた位だった。それから貰った枝を頭の上において、ブナの木の下で 夢を見ながら、日が輝いたり、鳥が鳴いたりするところを目に浮べていた。するとね、 ある春の日のこと、お隣の子が今度は草花を持つて来てくれた。その中に珍しくたった 一本、根のついた草花があったので、子供はそれを植木鉢に植えて、寝床のわきの窓の 上にのせた。こうして植えられた草花はずんずん大きく育って、新しい芽を出しては、 毎年花を咲かせた。これは子供にとっては又とない美しい花園で、この世の中での一番 大事な宝物なったんだ。それで、子供は水をやったり、よく面倒を見てやって、低い窓 から差し込んで来る日の光に少しでも当たらせようと心配したりした。花はこの子供一 人のために花を開き、いい香りもまき、目を楽しませもして、始終子供の夢にも入って きた。それで、神さまが子供をお呼び取りになった時、初めて死顔を花に向けたという わけさ。 さて、その子供が天国へ来てから、もうかれこれ一年になる。花はその一年間窓のとこ ろへ置き放しにされたまま枯れていたが、町の引っ越しで往来へ追い出されてしまった 。それがさっきの枯花なのさ。それをゴミの中から拾い上げたのは、いくらつまらない 草にせよ、女王さまの花園に咲いている立派な花よりも、ずっと大きな喜びを子供に与 えてくれたからなんだよ」 すると天使に抱かれて天国へ上る子供が、不思議そうに、 「あなたはどうして、そんな詳しいことを知っているのでしょう」 と聞きました。 「それは知っているともさ」 と、その時天使は答えました。 「だってその時、松葉杖にすがっていた病気の子は、実はわたしなのだもの。だからあ の花を見忘れる筈がないんだよ」 その時、抱かれた子供は目をぱっちり見開いて、天使の立派な優しい顔にじっと見入り ました。その瞬間にはもう、喜びと恵みの美しい天国に二人は着いていました。神さま は死んだ子供を胸に抱きしめて、ほかの天使のように、背中へ羽をつけておやりになり ました。それから天使の持って来た花を、一々胸にお抱きしめになり、取りわけあの可 哀相な花にはキスをしておやりになりました、花はみんな声が出て来て、神さまの周り に、近く、遠く、中には果て知らない遙かの空にまで飛び回って、そのくせどれもどれ も同じように幸福でいる天使たちと、声を合せて歌をうたいました。それはみんな、小 さい天使も大きい天使も、その中には今しがた天使になった子供も、あの枯れたままゴ ミと緒に狭苦しい往来に放り出されていた可哀相な草花も、一緒に混じって、歌をうた ったのでした。 [中文翻譯] 在地上,每當有一個好孩子死掉的時候,神就一定會派遣一個天使,從天上下來迎接他。 天使會擁抱著死去的孩子,展開大大的白色翅膀,帶領孩子在他生前喜歡的城鎮上空盤繞 飛翔著,雙手捧滿著摘來的花朵。當這些花朵被帶到神明的住處時,花朵就會更加盛開, 開放得比在地上的時候更加美麗。神明會將一朵一朵的花兒抱在胸前,並親吻其中最美麗 的一朵花。這時候花兒就會發出聲音,那是她們一起高興地唱出歌聲。 就在那裡,天使引領著死去的孩子前往天國的路上,將一切毫不保留告訴孩子,孩子在睡 夢中,迷迷糊糊地聽著天使的訴說。不久,他們輕飄飄地飛到孩子生前最常遊玩的城鎮, 飛越開滿美麗花朵的花園。天使問孩子,你想摘下哪朵花到天國去種呢?孩子看看,正好 有一條細嫩優美的玫瑰花枝。但似乎有人在這裡大肆破壞,把剛要綻放的花蕾折毀,帶來 枯萎。 孩子看著花朵說。好可憐哦,把這樣的花放在天神的身邊,還能綻放嗎?天使取下花後, 親吻孩子。孩子似懂非懂地半瞌起眼。兩個人一起摘下美麗的花朵,連被當成野草輕視的 金盞花、三色蓳也一并摘下。這樣花就準備好。孩子高興地說著話,天使也點點頭。但兩 個人還沒到天神那裡去。 這兩人,在偌大的城鎮裡,穿過堆滿雜草、灰塵,和各種破舊雜物的小巷。那天,剛好有 人搬家。那裡棄置著殘缽、石膏藝品的碎片、殘骸和舊帽子等,沒人要的廢物。在這堆垃 圾之中,天使指著盆栽碎片和泥土所混凝的東西。泥土從盆栽中掉出來,根部完全被土包 覆,花草也已經乾枯,因而被丟在人來人往的馬路上。天使說,把這株花也帶走吧,飛行 的途中,我再告訴你為什麼。 天使和孩子一邊飛翔,一邊說這樣的話給孩子聽。在巷子裡的地下室,曾經有個孩子睡在 那裡。那個孩子從出生開始,就一直體弱多病躺在床上。身體好一點的時候,他會倚著松 枝枴杖,努力地在屋裡走來走去。有時夏天的時候,陽光也會照進地下室半個小時。這時 候,孩子就會起來,一面在陽光下享受溫暖,一面看著自己枯瘦的手指。透過陽光,他看 得到手指頭裡微微泛紅的血絲,然後,他細聲說著。『啊!今天頗有血色呢。』 由於鄰居的小孩,拿山毛櫸的樹枝給他,他才開始明白何謂初春的森林。他把它放在頭上 ,在山毛櫸的樹枝下做夢。然後燦爛的陽光和吱啾的鳥鳴,全都浮現在眼前。某個春日, 鄰居的小孩又再度拿一株小草過來。小孩把裡頭那株連根的小草種在盆栽裡面,放在床邊 的窗戶上。小草自在地生長著,朝氣逢勃地吐出新芽,每年都開出花朵。對小孩來說,這 是唯一的花園,也是他最珍貴的寶物。小孩幫它澆水,悉心照顧,讓它沐浴在窗下僅有的 陽光中,不時為它牽掛。花兒只為小孩一人綻放,散發香氣,供他欣賞,連夜晚也要進入 他的夢鄉。因此,當天使要來帶走孩子的靈魂時,孩子的臉仍然是面向著那朵花。 這個孩子啟程飛往天國之後,約莫過一年。而花朵在這一年間,被閒置在窗邊以至枯萎, 最終遭人丟棄在路邊。就是剛才這株草。之所以要把它帶走,就是因為,它雖然看起來不 起眼,但比起女王花園裡美麗的花朵,它從那個孩子的身上,受到更多的喜悅。被天使帶 領著到天國的孩子,在天使的懷中驚訝地問。為什麼你知道那麼多的事呢? 天使知道,他這麼回答。因為那個倚著山毛櫸,體弱多病的孩子就是我。為什麼把它忘了 呢?此時,孩子完全睜開雙眼,看見天使美麗優雅的臉龐。同時兩人也終於來到充滿歡樂 與恩惠的天國。天神抱著死去的孩子,像其他天使一樣,在背後放上翅膀。然後抱著天使 所帶來的花朵。尤其親吻那株可憐的花。結果花朵發出聲音,和大家一起跟著幸福的天使 ,同聲合唱。天使們在天神周圍的廣闊天空飛來飛去。所有大大小小的天使都在唱歌。如 今成為天使的孩子也一樣,和那些枯萎的花草,一道唱著。 -- ※ 發信站: 批踢踢實業坊(ptt.cc) ◆ From: 140.120.136.75

06/09 16:44, , 1F
推~看到原文還蠻棒的
06/09 16:44, 1F
文章代碼(AID): #18J2iC0d (MemoriesOff)